
Havkajak-kursus for alle eller en havkajak-tur på vandet

Drømmer I om at komme i gang med kajaksporten, så er Outdoorsports kajakdag et rigtig godt sted at starte. Dagen indeholder en grundig introduktion til havkajakken, dens mange muligheder og selvfølgelig masser af tid på vandet.
Et velkvalificeret team af certificerede instruktører står klar til at tage imod jer, og sørger for at dagen bliver udbytterig med masser af tid på vandet. Fra otte naturskønne kursussteder i Aalborg, Århus, Middelfart, København, Slagelse, Silkeborg, Sønderborg og Feddet ved Faxe, kan I prøve kræfter med havkajak og få et grundigt indblik i hvad det kræver for, at komme i gang med kajaksporten på egen hånd.
Er I allerede erfarne og ikke har brug for et kursus kan I også nøjes med bare at nyde de naturskønne omgivelser i en havkajak på det samme gavekort.